Tilgængelighed ved universiteters indkøb af software: webtilgængelighedsdirektivet, tilgængelighedsdirektivet og EN 301 549

Universiteterne køber de fleste af de digitale tjenester, som studerende og medarbejdere skal bruge: læringsplatformen, eksamenssystemet, video, biblioteksdatabaser og e-bøger. Når tjenesterne ikke er tilgængelige, er det som regel universitetet, der har den retlige forpligtelse, og den studerende, der møder barrieren. Denne guide forklarer, hvilke EU-regler der gælder, hvilken standard I skal henvise til, hvordan I læser en leverandørs overensstemmelsesrapport kritisk, og hvad I skal skrive ind i udbudsmaterialet og aftalen.

Udgivet 9. oktober 2026 · Kilder kontrolleret 9. oktober 2026

Findes også på: English · Svenska · Nederlands · Norsk · Suomi · Français · Español · Português

1. Hvorfor tilgængelighed hører hjemme i indkøbet

Universiteterne udvikler kun få af de digitale tjenester, som studerende og medarbejdere er afhængige af. Læringsplatforme, eksamenssystemer, optagelse af forelæsninger, biblioteksdatabaser og e-bogsplatforme bliver købt eller licenseret. Kan en af dem ikke bruges med skærmlæser, tastatur eller forstørrelse, bliver studerende udelukket fra undervisning, bedømmelse eller forskning.

Det retlige ansvar ligger som regel hos universitetet. Webtilgængelighedsdirektivet undtager kun tredjepartsindhold, »der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af« det offentlige organ (art. 1, stk. 4, litra e). Jiscs vejledning til britiske universiteter forklarer, at den britiske regerings Central Digital and Data Office »has said that buying or licensing a third-party product could be considered to be funding the product« (har udtalt, at køb eller licensering af et tredjepartsprodukt kan anses for at finansiere produktet), hvilket dækker materiale »from e-books and e-journals to HR systems« (fra e-bøger og e-tidsskrifter til HR-systemer). Storbritannien er ikke længere med i EU, men de britiske regler gennemførte det samme direktiv, og ræsonnementet er en nyttig rettesnor for institutioner i EU.

Validemics analyse Indkøbet er det tidspunkt, hvor I har størst indflydelse. Før underskriften konkurrerer leverandøren om kontrakten og vil dokumentere, teste og forpligte sig. Efter underskriften kan universitetet bede om rettelser, men har få midler tilbage. Tilgængelighed bør derfor indgå i samme leverandørvurdering som databeskyttelse og sikkerhed, som beskrevet i vores guide til leverandørvurdering for universiteter (på engelsk).

2. Hvad er webtilgængelighedsdirektivet?

Direktiv (EU) 2016/2102 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer er tilgængelige ved at gøre dem »opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste« (art. 4). Det omfatter websteder uafhængigt af den enhed, der bruges, og mobilapps. Offentlige universiteter er som regel omfattet som offentligretlige organer, og forpligtelserne gælder for de systemer, de stiller til rådighed for studerende, medarbejdere og offentligheden.

Hvem er et offentligt organ?

Artikel 3, nr. 1, definerer et offentligt organ med henvisning til udbudsdirektivet. Et »offentligretligt organ« efter artikel 2, stk. 1, nr. 4, i direktiv 2014/24/EU er et organ, der er oprettet for at imødekomme almenhedens behov, og som ikke har industriel eller kommerciel karakter, har status som juridisk person og enten overvejende finansieres af staten, er underlagt dens tilsyn med driften eller har en ledelse, der overvejende er udpeget af offentlige myndigheder. De fleste offentlige universiteter opfylder disse kriterier. Jisc citerer britisk regeringsvejledning for, at »most higher and further education providers are considered to be in scope« (de fleste udbydere af videregående uddannelse og efteruddannelse anses for omfattet). Private universiteter skal undersøge deres egen stilling efter national ret.

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at undtage skoler, børnehaver og vuggestuer (art. 1, stk. 5). Der er ingen tilsvarende undtagelse for universiteter.

Datoer og anvendelsesområde

Reglerne gjaldt for nye websteder fra 23. september 2019, for alle andre websteder fra 23. september 2020 og for mobilapps fra 23. juni 2021 (art. 12, stk. 3). Ekstranet og intranet, der er offentliggjort før 23. september 2019, er undtaget, »indtil sådanne websteder undergår en væsentlig revision« (art. 1, stk. 4, litra g). Betragtning 34 giver medlemsstaterne mulighed for at gå videre, fx for intranet, der »anvendes af et begrænset antal personer på arbejdspladser eller inden for uddannelse«. Flere lande har gjort det, så en læringsplatform bag et login er ofte omfattet. Jiscs vejledning siger, at i Storbritannien »all fall within scope« (er alle omfattet) for virtuelle læringsmiljøer og interne applikationer som HR- eller økonomiplatforme.

Hvad er undtaget

Uforholdsmæssig stor byrde

Et offentligt organ skal kun anvende kravene, »i det omfang disse krav ikke pålægger offentlige organer en uforholdsmæssig stor byrde« (art. 5, stk. 1). Det skal vurdere organets størrelse, ressourcer og karakter og de anslåede omkostninger over for fordelene for personer med handicap og forklare de dele, det ikke kunne opfylde, i sin tilgængelighedserklæring, med tilgængelige alternativer, hvor det er relevant (art. 5, stk. 2 og 4). Jisc tilføjer, at »lack of time or knowledge, or not giving accessibility priority, should not be considerations in the assessment« (mangel på tid eller viden, eller at tilgængelighed ikke prioriteres, ikke bør indgå i vurderingen).

Tilgængelighedserklæringer, feedback og håndhævelse

Artikel 7, stk. 1, kræver »en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring« for hvert websted og hver app efter Kommissionens model i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1523. Erklæringen skal beskrive det indhold, der ikke er tilgængeligt, og begrundelsen, tilbyde en feedbackmekanisme og linke til håndhævelsesproceduren. Modelerklæringen bruger tre niveauer for overholdelse: fuldt, delvis eller ikke overholdt.

Når universitetet tager en leverandørs system i brug, er det universitetet, der offentliggør erklæringen for det. Universitetet har brug for oplysninger fra leverandøren for at skrive den og for leverandørens hjælp til at rette det, brugerne indberetter.

Overvågning

Medlemsstaterne overvåger overholdelsen periodisk efter metoden i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1524, som kombinerer en dybdegående overvågningsmetode til at kontrollere overholdelse med en forenklet overvågningsmetode til at opdage manglende overholdelse (art. 5). De rapporterer til Kommissionen hvert tredje år. Kommissionens side om direktivet bemærker, at overlays, der ikke får et websted til at opfylde standarden, ikke er en passende løsning. En gennemgang af selve retsteksten i et klart sprog finder I på vores side om webtilgængelighedsdirektivet.

3. Gælder tilgængelighedsdirektivet (EAA) for universiteter?

Tilgængelighedsdirektivet (European Accessibility Act), direktiv (EU) 2019/882, pålægger erhvervsdrivende forpligtelser: fabrikanter, importører, distributører og tjenesteudbydere. Medlemsstaterne har anvendt det siden 28. juni 2025 (art. 31, stk. 2). Det regulerer ikke universitetets eget websted, som fortsat hører under webtilgængelighedsdirektivet. Det har betydning for universiteterne, fordi mange af deres leverandører nu er direkte reguleret, og fordi det via artikel 24 får betydning for offentlige udbud.

Hvad det omfatter

Artikel 2 oplister de omfattede produkter og tjenester. De mest relevante for universiteter er:

• Produkter, der bringes i omsætning efter 28. juni 2025: computerhardware til almindelige formål til forbrugere og deres styresystemer, selvbetjeningsterminaler som betalings- og billetautomater, terminaludstyr til forbrugere til elektronisk kommunikation og audiovisuelle medier samt e-læsere.
• Tjenester, der leveres til forbrugere efter 28. juni 2025: elektronisk kommunikation, adgang til audiovisuelle medietjenester, elementer af passagertransport, banktjenester til forbrugere, e-bøger og dedikeret software samt e-handelstjenester.

Definitionen af e-bøger og dedikeret software omfatter de digitale filer og den software, herunder apps, der bruges til at få adgang til, navigere i og læse dem (art. 3, nr. 41). Ifølge betragtning 41 kan begrebet tjenesteudbyder for e-bøger omfatte forlag og andre erhvervsdrivende, der deltager i distributionen.

Hvad det betyder for forlag og leverandører, der sælger til universiteter

• Forlag og e-bogsplatforme, der betjener forbrugere, skal opfylde bilag I, afdeling IV. For e-bøger omfatter det metadata om tilgængelighed, kompatibilitet med hjælpemidler og at digital rettighedsforvaltning ikke blokerer tilgængelighedsfunktioner.
• Mikrovirksomheder, der leverer tjenester (færre end 10 ansatte og en omsætning eller balance på højst 2 mio. EUR), er undtaget fra kravene til tjenester (art. 4, stk. 5, og art. 3, nr. 23).
• En erhvervsdrivende kan kun påberåbe sig grundlæggende ændring eller uforholdsmæssig stor byrde efter en dokumenteret vurdering, der for tjenester fornyes mindst hvert femte år, og ikke hvis den har modtaget midler til at forbedre tilgængeligheden (art. 14).
• Aftaler om tjenester indgået før 28. juni 2025 kan fortsætte uændret, til de udløber, dog højst fem år fra denne dato (art. 32, stk. 1).

Validemics analyse EAA er bygget op om forbrugere, defineret som personer, der handler uden for deres erhverv, forretning, håndværk eller profession (art. 3, nr. 22). Et biblioteks institutionelle licens er en aftale mellem virksomheder, og medarbejdere bruger en læringsplatform som led i deres arbejde. Om en given tjeneste på universitetet er omfattet, kan derfor være uklart. I praksis hæver EAA bundniveauet: Et forlag, der har gjort sin e-bogsplatform til forbrugere tilgængelig, har gode forudsætninger for at forpligte sig til det samme i en institutionel licens. Stol ikke på, at EAA dækker licensen; skriv kravet ind.

Artikel 24: forbindelsen til udbud

Artikel 24, stk. 1, fastslår, at kravene i bilag I for produkter og tjenester omfattet af artikel 2 udgør obligatoriske tilgængelighedskrav i den forstand, der gælder efter artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU. Når et universitet fx sender bærbare computere og styresystemer af forbrugertypen i udbud, bør de tekniske specifikationer henvise til disse krav. Falder indkøbet uden for artikel 2, gælder artikel 42 stadig på sine egne betingelser, som næste afsnit forklarer.

4. Hvad kræver udbudsretten?

Artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU kræver, at de tekniske specifikationer ved alle indkøb, der er beregnet til brug for fysiske personer, hvad enten det er offentligheden eller den ordregivende myndigheds personale, fastsættes, så der tages hensyn til kriterier om tilgængelighed for personer med handicap eller design for alle brugere. Den eneste undtagelse er behørigt begrundede tilfælde. Hvor EU-retten fastsætter obligatoriske tilgængelighedskrav, skal specifikationerne henvise til dem.

Tre andre udbudsregler er nyttige i praksis:

• Standarder med »eller tilsvarende«. Artikel 42, stk. 3, litra b, tillader specifikationer med henvisning til europæiske standarder, og hver henvisning skal ledsages af ordene »eller tilsvarende«. At henvise til EN 301 549 er den naturlige vej.
• Testrapporter og certifikater. Artikel 44, stk. 1, giver ordregivende myndigheder mulighed for at kræve en testrapport eller et certifikat fra et overensstemmelsesvurderingsorgan som bevis for overensstemmelse, samtidig med at tilsvarende organer accepteres.
• Tildelingskriterier og kontraktvilkår. Tilgængelighed kan være et minimumskrav, et vægtet tildelingskriterium og en betingelse for kontraktens udførelse. De fleste universiteter har brug for alle tre.

Betragtning 21 i webtilgængelighedsdirektivet begynder: »Dette direktiv berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, særlig artikel 42«. Artikel 42 gør tilgængelighed til en del af indkøbet; direktivet gør universitetet ansvarligt for resultatet.

5. EN 301 549 og WCAG: hvilken version gælder?

EN 301 549 er den europæiske standard »Accessibility requirements for ICT products and services« (tilgængelighedskrav til IKT-produkter og -tjenester). Kapitlerne om web, dokumenter og software (afsnit 9, 10 og 11) bygger på WCAG. Pr. 9. oktober 2026 er EN 301 549 V3.2.1 den version, hvis reference er offentliggjort for webtilgængelighedsdirektivet ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1339. V3.2.1 svarer til WCAG 2.1 niveau AA.

Opdateringen i september 2026

ETSI har offentliggjort EN 301 549 V4.1.1 (2026-09), betegnet som en harmoniseret europæisk standard. Ifølge forordet er kravene i afsnit 9, 10 og 11 »have all been updated to align with the WCAG 2.2 recommendation« (alle blevet opdateret for at stemme overens med WCAG 2.2-anbefalingen), et nyt bilag ZA kobler standarden til webtilgængelighedsdirektivet, og et nyt bilag ZB kobler den til tilgængelighedsdirektivet (EAA). Den er udarbejdet under standardiseringsanmodning M/587. Dokumentet angiver 24. august 2026 som vedtagelsesdato og 31. maj 2028 som dato for tilbagetrækning af modstridende nationale standarder.

Under behandling: Pr. 9. oktober 2026 viste ETSI's arbejdsprogram status »Delivery to the EC« (leveret til Kommissionen), og Kommissionens side om webtilgængelighed nævnte stadig V3.2.1. Formodningen om overensstemmelse efter direktivets artikel 6 afhænger af, at referencen offentliggøres i EU-Tidende. DigiToegankelijk, den nederlandske regerings tjeneste for tilgængelighed, oplyste den 8. september 2026, at tidspunktet for Kommissionens harmonisering endnu ikke var kendt (»niet bekend«). Tjek, før I bygger på V4.1.1 som retligt benchmark.

WCAG 2.1 og WCAG 2.2

WCAG 2.2 er en W3C-anbefaling (den aktuelle version er dateret 12. december 2024). Den tilføjer ni succeskriterier til WCAG 2.1, heraf seks på niveau A og AA, om synligt fokus, trækbevægelser, målstørrelse, ensartet hjælp, gentagen indtastning og tilgængelig autentifikation. Den fjernede også ét kriterium: »WCAG 2.2 has removed one success criterion, 4.1.1 Parsing.« (WCAG 2.2 har fjernet ét succeskriterium, 4.1.1 Parsing.) Indhold, der opfylder WCAG 2.2 AA, opfylder i praksis også WCAG 2.1 AA.

Flere institutioner sigter allerede højere end lovens minimum. University of Cambridge skriver til medarbejderne: »Where possible, you should aim to comply with WCAG 2.2 AA.« (Sigt så vidt muligt efter at overholde WCAG 2.2 AA.) Vrije Universiteit Amsterdam oplyser, at universitetet følger WCAG 2.2 niveau AA for sit websted.

6. Nationale tilsynsmyndigheder

Hver medlemsstat udpeger organer til at overvåge, rapportere om og håndhæve webtilgængelighedsdirektivet, og Kommissionen fører en liste. Tilsynet med EAA ligger ofte hos andre organer, så et universitets leverandører kan høre under en anden myndighed. Tabellen afspejler det, vi læste den 9. oktober 2026.

Vi kunne ikke ud fra en primærkilde bekræfte, om Arcom i Frankrig havde en tilsynsrolle efter direktivet på vores kontroldato, så den er ikke med. Tjek jeres nationale myndigheds egne sider, før I bygger på tabellen.

7. Sådan læser I en VPAT eller ACR kritisk

Voluntary Product Accessibility Template (VPAT) udgives gratis af Information Technology Industry Council (ITI). ITI forklarer, at »a version of the VPAT which has been completed for a specific product is an ACR« (en udgave af VPAT, der er udfyldt for et bestemt produkt, er en ACR), en Accessibility Conformance Report. Den aktuelle skabelon er »VPAT® Version 2.5Rev (April 2025)« i fire udgaver: 508 (amerikanske føderale regler), EU (baseret på EN 301 549), WCAG (WCAG 2.2) og INT (alle tre). ITI skriver også: »No, ITI does not review or approve VPATs.« (Nej, ITI gennemgår eller godkender ikke VPAT'er.)

En ACR er derfor leverandørens egen beskrivelse: struktureret og sammenlignelig, men den skal læses grundigt. Tjek disse punkter:

1. Udgave og standard. Bed om EU- eller INT-udgaven til et europæisk udbud. En rapport, der kun er efter 508, henviser til WCAG 2.0 og dækker ikke kapitler i EN 301 549 som dokumentation og supporttjenester.
2. Produkt og version. Rapporten skal nævne det præcise produkt, den præcise version og de moduler, I køber. En rapport for webklienten siger intet om mobilappen eller redigeringsværktøjet.
3. Dato. En rapport, der er mere end et eller to år gammel, beskriver et andet produkt.
4. Hvem har vurderet, og hvordan. Led efter vurderingsmetoden, de anvendte hjælpemidler og browsere, og om en uafhængig part har været involveret.
5. Overensstemmelsesbetegnelserne. Skabelonen bruger »supports«, »partially supports«, »does not support« og »not applicable«. »Partially supports« uden en klar bemærkning er ikke nyttigt. Hver række med delvis eller manglende opfyldelse bør sige, hvad der fejler, og hvor.
6. »Not applicable« brugt for ofte. Kriterier som undertekster, tastaturadgang eller tidsgrænser er sjældent irrelevante for en lærings- eller eksamensplatform.
7. Studerendes og medarbejderes forløb. Tjek kriterierne bag de opgaver, der betyder noget: at logge ind, aflevere en opgave, tage en eksamen med tidsgrænse, læse feedback, opbygge et kursus.
8. Planer for udbedring. En troværdig rapport kobler manglende kriterier til en køreplan med datoer. Bed om en, hvis den mangler.

Validemics analyse Behandl en rapport fuld af »supports« med lige så stor forsigtighed som en med mange mangler. Få komplekse platforme opfylder kravene fuldt ud. En ærlig rapport med klare bemærkninger og en køreplan er bedre dokumentation end en perfekt score uden metode.

Er I i gang med at vurdere en leverandør? Validemic gennemgår leverandørens dokumenter i forhold til GDPR og AI-forordningen og angiver kilden til hver vurdering. Prøv demomiljøet

8. Test før køb

Test er den måde, I kontrollerer påstandene på. Det behøver ikke være udtømmende. W3C's evalueringsmetode, WCAG-EM (version 2 offentliggjort 23. juli 2026), beskriver fem trin: fastlæg omfanget, udforsk produktet, udvælg en repræsentativ stikprøve, evaluér den, og rapportér resultaterne. Et universitet kan anvende samme logik på en kortliste.

1. Vælg de kritiske opgaver. Vælg fem til ti opgaver, som studerende eller medarbejdere skal kunne gennemføre, fx tilmelding til et kursus, aflevering af en fil, besvarelse af eksamensspørgsmålstyper eller søgning efter og download af en artikel.
2. Kør automatiske tjek. De finder hurtigt problemer som manglende labels og kontrastfejl, men kan ikke vurdere, om alternativ tekst er meningsfuld.
3. Test manuelt med hjælpemidler. Brug kun tastatur, en skærmlæser (fx NVDA eller VoiceOver), zoom til 200 % og 400 % og stemmestyring. University of Edinburgh skriver: »you must test the website or application manually and not just use automated testing.« (du skal teste webstedet eller applikationen manuelt og ikke kun bruge automatiseret test.)
4. Inddrag brugere med handicap. Studievejledningen og medarbejdernetværk kan hjælpe med strukturerede brugertest. Deres resultater afviger ofte fra eksperters audits.
5. Registrér og sammenlign. Registrér hver fejl op mod kriteriet i EN 301 549 eller WCAG, så den kan indgå i tilgængelighedserklæringen og planen for udbedring.

Uafhængighed er vigtig. University of Edinburghs Digital Accessibility Policy siger: »Testing must be undertaken by independent body for externally developed systems and not the supplier or manufacturer.« (Test af eksternt udviklede systemer skal udføres af et uafhængigt organ og ikke af leverandøren eller fabrikanten.) Erasmus Universiteit Rotterdam oplyser, at en ekstern part gennemfører en manuel undersøgelse hvert andet år (»elke 2 jaar wordt er een handmatig onderzoek uitgevoerd door een externe partij«), og Lunds universitet skriver, at det løbende lader »oberoende experter« (uafhængige eksperter) gennemgå sit websted.

For eksamens- og overvågningssystemer bør test af tilgængelighed ske sideløbende med databeskyttelsesgennemgangen; se vores guide til onlineeksamen og eksamensovervågning efter GDPR og faktaarkene om Inspera og WISEflow (på engelsk).

9. Aftalevilkår og eksempler på formuleringer

Udbudsmaterialet fastsætter minimum; aftalen fastholder det gennem årenes udgivelser. Tilpas vilkårene nedenfor til jeres nationale udbudsret og skabeloner.

Eksempler på formuleringer af krav

Formuleringerne nedenfor er et udgangspunkt, ikke juridisk tekst til alle retssystemer.

Disse krav passer naturligt ind i et leverandørspørgeskema. Vores spørgeskemagenerator til leverandører har et modul om tilgængelighed, og vores guide til HECVAT for europæiske universiteter (på engelsk) forklarer, hvordan spørgeskemaer kombineres med dokumentation.

10. E-ressourcer og forlagsplatforme

Bibliotekerne står over for det samme problem på et andet marked. Et universitet licenserer databaser, e-tidsskriftsplatforme og e-bogssamlinger fra mange forlag og aggregatorer, ofte gennem konsortier. To lag skal tjekkes: platformen (søgning, læser, download) og indholdet (EPUB- eller PDF-filen).

EPUB Accessibility og metadata

EPUB Accessibility 1.1 er en W3C-anbefaling. Den kræver, at hver EPUB-publikation indeholder metadata om tilgængelighed efter schema.org i sit pakkedokument, en erklæring om overensstemmelse som »EPUB Accessibility 1.1 - WCAG 2.2 Level AA«, når publikationen opfylder kravene, og navnet på den part, der har vurderet den. EAA peger i samme retning: E-bøger skal kunne findes ved hjælp af oplysninger i metadata om deres tilgængelighedsfunktioner.

DAISY Consortiums gratis open source-værktøj Ace by DAISY tjekker EPUB-filer op mod specifikationen. DAISY bemærker, at det kan bruges til at teste en EPUB, »which does not have digital rights management« (som ikke har digital rettighedsforvaltning), hvilket er en af grundene til at bede forlagene om dokumentation frem for selv at teste beskyttede filer.

Forlagenes tilgængelighedserklæringer

ASPIRE-projektet tog »a pioneering snapshot of accessibility statements in 2018« (et banebrydende øjebliksbillede af tilgængelighedserklæringer i 2018) for forlag og e-bogsplatforme. Det drives nu som en verifikationstjeneste af textBOX, der udgiver ASPIRElists, som vurderer tilgængelighedserklæringer fra forlag, platforme og uddannelsesinstitutioner. En score for en erklæring måler, hvor godt en leverandør dokumenterer sin tilgængelighed, ikke selve platformens tilgængelighed, men den er en hurtig indikator for, hvor meget en leverandør vil kunne fortælle jer.

Samarbejde i konsortier

Det er ikke muligt at teste alle platforme alene, så bibliotekerne samarbejder. I USA dannede Big Ten Academic Alliance i 2015 Library E-Resource Accessibility Group, der voksede til Library Accessibility Alliance. Den offentliggør testresultater for e-ressourcer og samarbejder »with library vendors in initiatives to improve usability of online resources for all users« (med biblioteksleverandører om initiativer til at forbedre onlineressourcernes brugbarhed for alle brugere). I Storbritannien driver Jisc et fællesskab om digital tilgængelighed for medlemmerne. Europæiske konsortier kan genbruge sådanne resultater, men ældre test kan beskrive en ældre version af platformen.

Nogle universiteter har allerede gjort det til en del af bibliotekets service. University of Edinburghs Information Services skriver: »All databases are tested for accessibility and have accessibility statements published.« (Alle databaser er testet for tilgængelighed og har offentliggjorte tilgængelighedserklæringer.)

Hvad der skal stå i en licens til e-ressourcer

• Platformen opfylder EN 301 549 eller WCAG 2.1 AA (helst 2.2 AA), og en ACR eller tilgængelighedserklæring er tilgængelig.
• Nyt e-bogsindhold leveres som EPUB 3 med metadata om overensstemmelse med EPUB Accessibility; ældre titler, der kun findes som PDF, er identificeret.
• Digital rettighedsforvaltning blokerer ikke tekst til tale, skærmlæsere, ombrydning eller ændring af skrifttype.
• Licensen tillader fremstilling af tilgængelige kopier til brugere med læsehandicap i overensstemmelse med reglerne til gennemførelse af Marrakesh-traktaten (direktiv (EU) 2017/1564).
• Forlaget retter indberettede barrierer inden for aftalte frister og leverer tilgængelige alternativer i mellemtiden.

Licensvilkår om AI og tekst- og datamining rejser andre spørgsmål; se vores guide til bibliotekslicenser, AI og TDM og guiden om biblioteksbrugeres privatliv efter GDPR.

11. Hvad europæiske universiteter offentliggør

Tilgængelighedserklæringer og politikker viser, hvordan universiteter håndterer købte systemer i praksis.

Indkøb som et udtrykkeligt krav

University College Dublin skriver, at det sigter mod at »incorporate accessibility considerations when procuring third-party systems or upgrading existing systems« (indarbejde hensyn til tilgængelighed ved indkøb af tredjepartssystemer eller opgradering af eksisterende systemer). Vrije Universiteit Amsterdam skriver, at digital tilgængelighed »is vanuit de dienst IT een (zachte) eis naar leveranciers van applicaties toe en wordt door onze IT-architecten gehandhaafd« (er et (blødt) krav fra IT-afdelingen til leverandører af applikationer, som håndhæves af universitetets IT-arkitekter). Trinity College Dublin linker fra sin side om tilgængelighed til vejledning om »Accessible Procurement of Goods and Services« (tilgængeligt indkøb af varer og tjenester). University of Edinburghs politik omfatter »systems provided by external suppliers« (systemer leveret af eksterne leverandører) og »third-party systems we purchase or use« (tredjepartssystemer, vi køber eller bruger).

Tredjepartskomponenter nævnt i erklæringer

Helsingfors Universitet oplister rangeringsgrafer, der »have been implemented using an external service, and they may be inaccessible to users relying on a screen reader« (er implementeret med en ekstern tjeneste og kan være utilgængelige for brugere, der bruger skærmlæser). Københavns Universitets erklæring nævner en chatbot på studiesiderne, »som ikke er fuldt tilgængelig«, og et feedbackværktøj og bemærker: »Det har ikke været realistisk at tilvejebringe et tilgængeligt alternativ«. Universitetet i Oslos erklæring på uustatus.no, opdateret 17. juni 2026, angiver delvis overholdelse af WCAG 2.1 og nævner universitetets videoafspiller blandt manglerne. Aalto-universitetets erklæring beskriver en chattjeneste fra en tredjepart, og hvordan leverandøren opdaterede den til brug med tastatur og skærmlæser.

Universidad de Granadas erklæring oplister som uden for anvendelsesområdet »Contenidos de terceros no financiados ni desarrollados por la Universidad de Granada« (indhold fra tredjeparter, der hverken er finansieret eller udviklet af Universidad de Granada), direktivets undtagelse i spansk ret. Universidad Autónoma de Madrid kobler hver fejl til et nummereret krav i UNE-EN 301549:2022, hvilket er den sporbarhed, indkøbsteams bør bede leverandørerne om.

Selvevaluering eller uafhængig audit

Metoderne varierer. Helsingfors Universitet skriver, at dets webtjeneste »has been audited by an external accessibility expert organisation« (er blevet auditeret af en ekstern ekspertorganisation for tilgængelighed). Universidad de Granadas erklæring er udarbejdet ved »autoevaluación llevada a cabo por el propio organismo« (selvevaluering foretaget af organet selv). Aalto-universitetets erklæring bygger også på selvevaluering. Universidade do Porto erklærer sin portal delvis i overensstemmelse med Decreto-Lei n.º 83/2018, den portugisiske gennemførelse af direktivet, og Universiteit Gent beskriver sit websted som delvis i overensstemmelse med EN 301 549 på grundlag af en intern kontrol.

Undervisningsmaterialer og platforme

KU Leuven skriver, at tilgængeligheden af »de leeromgeving en het cursusmateriaal is dan ook cruciaal voor de participatie van studenten met een functiebeperking« (læringsmiljøet og kursusmaterialet derfor er afgørende for deltagelsen af studerende med funktionsnedsættelse). Det er argumentet for at stille krav ved indkøb i én sætning: Læringsmiljøet bliver købt, og kursusmaterialet afhænger af dets redigeringsværktøjer. For læringsplatforme, se vores faktaark om Canvas, Moodle, Brightspace og for video om Kaltura og Panopto (på engelsk).

Værktøjer, der støtter studerende med handicap, kan også afsløre helbredsoplysninger; se vores guide om hjælpemidler og GDPR (på engelsk).

12. Tjekliste til indkøb

Hver række bør efterlade et dokument eller en beslutning i leverandørmappen.

Tjeklisten supplerer tjekkene af databeskyttelse og sikkerhed i vores guide til leverandørvurdering (på engelsk), som allerede har overensstemmelsesrapporten for tilgængelighed med som en del af den centrale dokumentationspakke.

Kilder

1. Direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, artikel 1, 3-9 og 12, betragtning 21, 30, 31 og 34 (teksten i EU-Tidende læst via Publikationskontoret, hentet 9. oktober 2026).
2. Direktiv (EU) 2019/882 (tilgængelighedsdirektivet, European Accessibility Act), artikel 2-4, 14, 24, 31 og 32, betragtning 41 og bilag I (hentet 9. oktober 2026).
3. Direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud, artikel 2, stk. 1, nr. 4, artikel 42 og 44 (hentet 9. oktober 2026).
4. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1339 om den harmoniserede standard for websteder og mobilapplikationer (EN 301 549 V3.2.1) (hentet 9. oktober 2026).
5. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1523 om en model for tilgængelighedserklæring (hentet 9. oktober 2026).
6. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1524 om en overvågningsmetode (hentet 9. oktober 2026).
7. Europa-Kommissionen: Web Accessibility (hentet 9. oktober 2026).
8. Europa-Kommissionen: nationale organer for overvågning, rapportering og håndhævelse af webtilgængelighedsdirektivet (hentet 9. oktober 2026).
9. Europa-Kommissionen: European Accessibility Act (hentet 9. oktober 2026).
10. ETSI/CEN/CENELEC EN 301 549 V4.1.1 (2026-09), Accessibility requirements for ICT products and services, forord og indledning (hentet 9. oktober 2026).
11. ETSI's arbejdsprogram, REN/HF-00301561 (revision af EN 301 549 V3.2.1) (hentet 9. oktober 2026).
12. DigiToegankelijk: Nieuwe versie van EN 301 549 aanstaande, met update naar WCAG 2.2, 8. september 2026 (hentet 9. oktober 2026).
13. W3C: Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.2 (hentet 9. oktober 2026).
14. W3C WAI: WCAG-EM overview (hentet 9. oktober 2026).
15. Information Technology Industry Council: VPAT (hentet 9. oktober 2026).
16. W3C: EPUB Accessibility 1.1 (hentet 9. oktober 2026).
17. DAISY Consortium: Ace by DAISY (hentet 9. oktober 2026).
18. Inclusive Publishing (DAISY Consortium): Regional Guidance and Legislation (hentet 9. oktober 2026).
19. ASPIRE (textBOX): verifikation af tilgængelighedserklæringer og ASPIRElist platforms (hentet 9. oktober 2026).
20. Library Accessibility Alliance: Who we are (hentet 9. oktober 2026).
21. Jisc: Meeting accessibility regulations (hentet 9. oktober 2026).
22. Jisc: Accessibility regulations, what you need to know, opdateret 21. februar 2023 (hentet 9. oktober 2026).
23. DIGG: Digital tillgänglighet (hentet 9. oktober 2026).
24. Uu-tilsynet (Norge) (hentet 9. oktober 2026).
25. Traficom: Saavutettavuusvaatimukset (hentet 9. oktober 2026).
26. Digitaliseringsstyrelsen: Webtilgængelighed (hentet 9. oktober 2026).
27. DigiToegankelijk og Over DigiToegankelijk (Logius) (hentet 9. oktober 2026).
28. DINUM: Référentiel général d'amélioration de l'accessibilité (RGAA) (hentet 9. oktober 2026).
29. Observatorio de Accesibilidad Web (Spanien) (hentet 9. oktober 2026).
30. ARTE, Agência para a Reforma Tecnológica do Estado (Portugal) (hentet 9. oktober 2026).
31. University of Edinburgh: Digital Accessibility Policy (hentet 9. oktober 2026).
32. University of Edinburgh Information Services: Legal requirements (hentet 9. oktober 2026).
33. University of Edinburgh: Library services for disabled users (hentet 9. oktober 2026).
34. University of Cambridge UIS: Creating digital content that's accessible (hentet 9. oktober 2026).
35. Helsingfors Universitet: Accessibility statement (hentet 9. oktober 2026).
36. Aalto-universitetet: Accessibility statement (hentet 9. oktober 2026).
37. Lunds universitet: Tillgänglighet för www.lu.se (hentet 9. oktober 2026).
38. Universitetet i Oslo: tilgængelighedserklæring for uio.no (uustatus.no) (hentet 9. oktober 2026).
39. Københavns Universitet: Tilgængelighedserklæring for www.ku.dk (hentet 9. oktober 2026).
40. Vrije Universiteit Amsterdam: Digitale toegankelijkheid (hentet 9. oktober 2026).
41. Erasmus Universiteit Rotterdam: Digitale toegankelijkheid (hentet 9. oktober 2026).
42. Universiteit Gent: Toegankelijkheid voor personen met een beperking (hentet 9. oktober 2026).
43. KU Leuven: Digitale toegankelijkheid (hentet 9. oktober 2026).
44. University College Dublin: Accessibility Statement (hentet 9. oktober 2026).
45. Trinity College Dublin: Accessibility (hentet 9. oktober 2026).
46. Universidad de Granada: Declaración de accesibilidad (hentet 9. oktober 2026).
47. Universidad Autónoma de Madrid: Declaración de accesibilidad (hentet 9. oktober 2026).
48. Universidade do Porto: Declaração de acessibilidade (hentet 9. oktober 2026).

Om denne side

Kilderne er kontrolleret 9. oktober 2026. Vi har læst retsteksterne i de udgaver af EU-Tidende, som Publikationskontoret udgiver, dokumentet EN 301 549 V4.1.1 og ETSI's arbejdsprogram, de sider fra Kommissionen, W3C, ITI, DAISY, Jisc og nationale myndigheder, der er nævnt ovenfor, samt tilgængelighedserklæringer og politikker fra seksten universiteter i ti lande. Citater fra webtilgængelighedsdirektivet gengives efter den officielle danske tekst; øvrige EU-retsakter er gengivet med egne ord. Citater fra sider på andre sprog gengives på originalsproget med vores egen danske oversættelse. Hvor vi giver vores egen fortolkning, er den markeret som Validemics analyse. Siden er generel information og ikke juridisk rådgivning; national gennemførelse og institutionens egne indkøbsregler kan stille yderligere krav. Status for EN 301 549 V4.1.1 som harmoniseret standard var uafklaret på vores kontroldato, og vi opdaterer siden, når det ændrer sig. Hvis du finder en fejl eller et forældet punkt, så kontakt os, så retter vi det.