AI-klausuler og klausuler om tekst- og datamining i bibliotekslicenser: guide til forskningsbiblioteker (2026)

Forlagene indfører AI-klausuler i licenserne til e-ressourcer hurtigere, end de fleste biblioteker kan nå at gennemgå dem. Denne guide forklarer, hvad EU-retten allerede sikrer universiteterne, når det gælder tekst- og datamining, hvor aftaler stadig kan begrænse brugen af AI, hvad bibliotekskonsortierne anbefaler, og hvordan man gennemgår og forhandler en licens klausul for klausul.

Udgivet 9. oktober 2026 · Kilder kontrolleret 9. oktober 2026

Findes også på: English · Svenska · Nederlands · Norsk · Suomi · Français · Español · Português

1. Hvorfor AI-klausulerne dukker op nu

Indtil 2023 behandlede de fleste licenser til e-ressourcer tekst- og datamining i en eller to sætninger, som regel ved at tillade ikke-kommerciel mining til forskning eller ved at henvise til et API hos forlaget. Generativ AI ændrede det kommercielle billede. Forlagene sælger nu licenser til AI-træning, driver deres egne AI-forskningsassistenter og vil forhindre, at indhold fra abonnementer havner i tredjeparters modeller.

International Coalition of Library Consortia (ICOLC) beskrev resultatet i marts 2024: Leverandører af e-ressourcer var begyndt at forelægge biblioteker og konsortier nye licensvilkår, der begrænser AI-relaterede rettigheder. I 2025 skrev LIBER, sammenslutningen af europæiske forskningsbiblioteker, at den så »license agreements which try to prevent AI and data mining activities in direct conflict with EU law« (licensaftaler, der forsøger at forhindre AI- og dataminingaktiviteter i direkte strid med EU-retten).

Åbo Universitets bibliotek (University of Turku Library) skrev til sine brugere i april 2024: »It is very likely that agreements for licensed resources will include more AI clauses as they are renewed.« (Det er meget sandsynligt, at aftalerne om licenserede ressourcer vil indeholde flere AI-klausuler, når de fornyes.) Den forventning er blevet indfriet. For den bibliotekar, der forhandler licenser, er det praktiske problem, at AI-klausulerne kommer med i rutinemæssige fornyelser, ofte med forskellig ordlyd fra forlag til forlag og nogle gange i brugsvilkår på hjemmesider, som licensen inddrager ved henvisning.

2. Hvad tillader artikel 3 i DSM-direktivet?

Artikel 3 i direktiv (EU) 2019/790 giver forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner ret til at foretage reproduktioner og udtræk af værker, de har lovlig adgang til, for at udføre tekst- og datamining med henblik på videnskabelig forskning. Et universitet, »herunder dets biblioteker«, er en forskningsinstitution (artikel 2, nr. 1). Aftalevilkår i strid med artikel 3 er uden retskraft (artikel 7, stk. 1).

De vigtigste elementer med ordlyden i den danske udgave af EU-Tidende:

• Definition. Tekst- og datamining er »enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger« (artikel 2, nr. 2), herunder mønstre, tendenser og korrelationer.
• Lovlig adgang. Ifølge betragtning 14 gælder det, at hvis en institution tegner et abonnement, »bør hertil knyttede personer, der er omfattet af abonnementet, anses for at have lovlig adgang«. Indhold, der er frit tilgængeligt online, er også omfattet.
• Opbevaring. Kopier »lagres med et passende sikkerhedsniveau og kan opbevares med henblik på videnskabelig forskning«, herunder med henblik på verifikation af forskningsresultater (artikel 3, stk. 2).
• Forlagenes foranstaltninger. Rettighedshaverne må træffe foranstaltninger, der kan garantere »sikkerhed og integritet i de netværk og databaser«, hvor værkerne er lagret, men »[s]ådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål« (artikel 3, stk. 3).
• Ingen tilsidesættelse ved aftale. »Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelserne fastsat i artikel 3, 5 og 6, er uden retskraft.« (artikel 7, stk. 1).

Artikel 4, stk. 4, tilføjer om den generelle undtagelse: »Denne artikel berører ikke anvendelsen af artikel 3 i dette direktiv.« Et forlags forbehold efter artikel 4 fjerner derfor ikke forskningsundtagelsen.

Validemics analyse Artikel 3 beskytter selve miningen (reproduktion og udtræk med henblik på analyse). Efter sin ordlyd dækker den ikke i sig selv, at licenseret indhold deles med udenforstående eller gøres tilgængeligt for andre. Det er netop på den grænse, de fleste tvister om AI-klausuler ligger.

3. Hvordan adskiller artikel 4 sig?

Artikel 4 giver alle med lovlig adgang ret til at udføre mining i værker til ethvert formål, også kommerciel AI-udvikling. Den gælder dog kun, hvis rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen »på passende vis, såsom en maskinlæsbar måde i tilfælde af indhold, der er stillet til rådighed for almenheden online« (artikel 4, stk. 3). Artikel 7, stk. 1, nævner ikke artikel 4, så aftaler kan begrænse den.

Ifølge betragtning 18 er det for indhold online kun passende at forbeholde sig rettighederne på en maskinlæsbar måde, »herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste«, og i andre tilfælde kan forbeholdet tages i kontraktmæssige aftaler eller ved en ensidig erklæring.

De store forlag signalerer nu forbehold på flere måder. Det fandt vi på kontroldatoen:

Validemics analyse Et maskinlæsbart forbehold udtrykker et fravalg efter artikel 4. Da artikel 4, stk. 4, bevarer artikel 3, bør et forbehold eller et krav om samtykke ikke forhindre et universitet med lovlig adgang i at udføre mining til videnskabelig forskning. Hvis et forlags signaler eller vilkår antyder, at der kræves samtykke selv til mining i forskningsøjemed, så bed forlaget bekræfte i licensen, at anvendelser efter artikel 3 ikke berøres.

4. Gennemførelsen i seks lande

Medlemsstaterne har gennemført artikel 3 og 4 med deres egne formuleringer, og detaljerne har betydning, når man gennemgår en licens. Vi læste de nationale tekster nedenfor på kontroldatoen.

To detaljer er værd at kende, når man læser en licens. Den svenske 15 b § siger, at kopier ikke må opbevares længere end nødvendigt for formålet, hvilket er snævrere formuleret end direktivets regel om opbevaring. Den finske tekst forbyder udtrykkeligt, at mining til forskning blokeres med tekniske midler, hvilket går videre end direktivets ordlyd. Tjek den gældende konsoliderede tekst i jeres eget land, før I støtter jer på disse sammenfatninger; den danske lovbekendtgørelse, vi læste, angiver en senere ændringslov. Vi kunne ikke læse den franske gennemførelse på Légifrance på kontroldatoen.

5. Hvordan henviser AI-forordningen til tekst- og datamining?

AI-forordningen (forordning (EU) 2024/1689) knytter sig til DSM-direktivet ét sted, der har betydning for bibliotekerne. Artikel 53, stk. 1, litra c, kræver, at udbydere af AI-modeller til almen brug indfører en politik, der overholder EU-retten om ophavsret, navnlig for at identificere og overholde »et forbehold vedrørende rettigheder, der udtrykkes i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/790«.

Det betyder tre ting for bibliotekarer, der arbejder med licenser:

1. Pligten påhviler modeludbyderne, ikke bibliotekerne. Et universitet, der bruger et AI-værktøj, er normalt idriftsætter og ikke udbyder af en AI-model til almen brug. Artikel 53, stk. 1, litra d, kræver også, at udbyderne offentliggør en sammenfatning af det indhold, der er brugt til træning, efter en skabelon fra AI-kontoret. Efter artikel 53, stk. 2, gælder litra c og d fortsat for open source-modeller.
2. Mining til forskning er stadig noget særskilt. Betragtning 105 bemærker, at rettighedshavere kan forbeholde deres rettigheder for at forhindre tekst- og datamining, »medmindre dette sker med henblik på videnskabelig forskning«. Hvor rettighederne er forbeholdt, skal udbydere af AI-modeller til almen brug »indhente en tilladelse fra rettighedshaverne«.
3. Forbeholdene kan nu håndhæves. Kommissionens adfærdskodeks for AI til almen brug (General-Purpose AI Code of Practice, kapitlet om ophavsret) forpligter de virksomheder, der har tilsluttet sig, til at følge robots.txt og andre passende maskinlæsbare protokoller og ikke omgå begrænsninger, der er »imposed by subscription models or paywalls« (pålagt gennem abonnementsmodeller eller betalingsmure). Det er en af grundene til, at forlagene har formaliseret deres forbehold efter artikel 4.

AI-omnibussen (forordning (EU) 2026/1744), der har været i kraft siden 27. juli 2026, ændrede ikke artikel 53; vi kontrollerede hvert ændringspunkt. Den bredere tidsplan finder I på vores side om AI-forordningen og i guiden til AI-forordningen for universiteter (på engelsk). Selve teksten om ophavsret står på vores side om DSM-direktivet om ophavsret.

6. Tekst- og datamining over for brug af indhold i AI-værktøjer

Forskeres tekst- og datamining og »brug af AI« blandes ofte sammen i licensudkast, men juridisk er det forskellige aktiviteter. At skille dem ad er det mest nyttige, en gennemlæser kan gøre, fordi loven beskytter nogle af dem stærkt og andre slet ikke.

Validemics analyse Når en licenseret pdf uploades til en chatbot for forbrugere, ligger der en kopi hos en tredjepart, som kan gemme den og, afhængigt af abonnementet, bruge den til træning. Artikel 3, stk. 2, kræver, at kopier lagres med et passende sikkerhedsniveau. Det er svært at argumentere for, at en chatbot for forbrugere lever op til det, så bibliotekerne bør ikke fremstille artikel 3 som en tilladelse til denne brug. AI-tjenester til virksomheder eller institutioner med aftalte tilsagn om ingen træning og om opbevaring er en anden sag, og det er her, licensforhandlingen kan gøre en reel forskel. Vores guide om GDPR og AI-værktøjer i forskning (på engelsk) dækker databeskyttelsessiden, og vores faktaark om ChatGPT, Microsoft Copilot og NotebookLM beskriver, hvad hver leverandør dokumenterer om træning.

7. Typiske begrænsende klausuler

Begrænsende AI-klausuler følger nogle få mønstre. Eksemplerne nedenfor stammer fra offentliggjorte kilder, ikke fra fortrolige aftaler.

• Generelle forbud mod brug af AI. Elseviers brugsvilkår for hjemmesiden siger, at indholdet ikke må bruges sammen med et AI-værktøj »(including to train an algorithm, test, process, analyse, generate output and/or develop any form of« AI) (herunder til at træne en algoritme, teste, behandle, analysere, generere output og/eller udvikle enhver form for AI), medmindre det udtrykkeligt er tilladt, fx i en licens- eller abonnementsaftale.
• Ingen træning, heller ikke indirekte. Authors Alliance analyserede en klausul, som et kommercielt forlag havde foreslået et universitet, og som forbød brugerne at bruge indholdet til at »directly or indirectly develop, train, program, improve, and/or enrich any artificial intelligence tool« (direkte eller indirekte udvikle, træne, programmere, forbedre og/eller berige ethvert AI-værktøj).
• Ingen upload til tredjeparters AI-værktøjer. Samme klausul tillod kun, at indholdet blev givet videre til en tredjeparts AI-værktøj, hvis værktøjet »is not trained or fine-tuned using the Content« (ikke trænes eller finjusteres med indholdet). Åbo Universitet oplyser, at FinELibs Springer Compact-vilkår (2024 til 2025) siger, at materialet »must also not be used directly or indirectly to train artificial intelligence« (heller ikke må bruges direkte eller indirekte til at træne kunstig intelligens).
• Krav til hosting. Åbo Universitet sammenfatter FinELibs Elsevier-aftale (2024 til 2025) sådan, at AI-værktøjer skal køre i abonnentens eget miljø eller, hvis en tredjepart hoster dem, kun må gøre det uploadede materiale tilgængeligt for abonnenten og autoriserede brugere.
• Begrænsninger af software, ikke kun af brug. Teresa Nobre fra COMMUNIA citerede i maj 2025 på Kluwer Copyright Blog licensvilkår, som biblioteker havde indberettet, og som var rettet mod »the use of browsers with integrated or connected functionality of an automated IT application« (brug af browsere med integreret eller tilknyttet funktionalitet fra en automatiseret IT-applikation).
• Betaling for rettigheder, loven allerede giver. University of Californias Office of Scholarly Communication skriver, at nogle leverandører »attempt to preclude, or charge additional and unsupportable fees for, fair uses like training AI tools« (forsøger at forhindre eller opkræve ekstra og uholdbare gebyrer for fair use som træning af AI-værktøjer).
• Nyt ansvar og nye overvågningspligter. Klausuler, der gør institutionen ansvarlig for hver enkelt brugers brug af AI eller kræver, at den overvåger brugerne. ICOLC's erklæring beder om, at AI-klausuler »not introduce new liability clauses beyond the scope of what has previously been agreed upon« (ikke indfører nye ansvarsklausuler ud over det, der tidligere er aftalt).

Nobres indlæg peger også på en strukturel risiko: Mange licenser vælger et ikke-europæisk lands ret. Artikel 7, stk. 1, beskytter artikel 3 efter EU-retten, men en klausul om fremmed ret kan gøre håndhævelsen sværere. Indlægget foreslår at behandle forskningsundtagelsen som en internationalt præceptiv regel. I praksis er det enklere at bede om en EU-medlemsstats ret eller om en udtrykkelig erklæring om, at lovbestemte undtagelser ikke berøres.

Er I i gang med at vurdere en leverandør? Validemic gennemgår leverandørens dokumenter i forhold til GDPR og AI-forordningen og angiver kilden til hver vurdering. Prøv demomiljøet

8. Modelformuleringer fra biblioteksorganisationer

Flere biblioteksorganisationer har offentliggjort standpunkter, som I kan henvise til i forhandlingerne. Vi læste følgende på kontroldatoen.

ICOLC Statement on AI in Licensing (22. marts 2024)

Erklæringen opstiller principper for AI-klausuler i konsortielicenser. Sammenfattet bør AI-klausuler:

• »permit the use of AI for any and all legal purposes« (tillade brug af AI til alle lovlige formål), der understøtter ikke-kommerciel forskning, undervisning og læring;
• i flerårige licenser give formelle muligheder for revision, efterhånden som lovgivning og teknologi ændrer sig;
• ikke begrænse brugernes handlinger »in ways that are fundamentally unenforceable« (på måder, der grundlæggende ikke kan håndhæves);
• ikke forhindre autoriserede brugere i at gøre licenseret indhold fuldt tilgængeligt;
• ikke indføres på en måde, der begrænser et konsortiums normale gennemgang;
• ikke tilføje nyt ansvar ud over det, der tidligere er aftalt.

LIBER tilsluttede sig erklæringen i 2025 og bad leverandørerne følge dens principper, så forskerne kan udøve deres rettigheder efter EU-retten. IReL, det irske konsortium for forskningslitteratur, tilsluttede sig i maj 2024 og skrev, at det er »committed to maintaining the rights of our users and the values of members in our agreements with vendors« (forpligtet til at fastholde brugernes rettigheder og medlemmernes værdier i aftalerne med leverandørerne).

University of California (2024)

UC Libraries offentliggjorde et standpunkt i marts 2024 samt licensformuleringer, der kan tilpasses. UC Office of Scholarly Communication sammenfatter, at licenserede produkter må bruges med AI-værktøjer, så længe det ikke vil:

• »create a competing or commercial product or service for use by third parties« (skabe et konkurrerende eller kommercielt produkt eller en tjeneste til brug for tredjeparter);
• »unreasonably disrupt the functionality of the subscribed products« (urimeligt forstyrre funktionaliteten i de abonnerede produkter);
• »reproduce or redistribute the subscribed products for third parties« (reproducere eller videredistribuere de abonnerede produkter til tredjeparter).

Indlægget anbefaler også, at licenserne »require commercially reasonable security measures« (kræver kommercielt rimelige sikkerhedsforanstaltninger), og bemærker, at forlagene i »more than forty countries« (mere end fyrre lande) ikke kan bruge aftaler til at tilsidesætte undtagelserne i ophavsretten for forskning. Det skriver: »we hope to see express contractual allowance for AI training become the norm in academic licensing« (vi håber, at udtrykkelig aftalt tilladelse til AI-træning bliver normen i akademiske licenser).

LIBER

LIBER arbejdede for en undtagelse for tekst- og datamining før DSM-direktivet og hilste i marts 2019 »a Europe-wide copyright exception for Text and Data Mining« (en europæisk undtagelse i ophavsretten for tekst- og datamining) velkommen. LIBER's tilslutning til ICOLC-erklæringen i 2025 er det mest direkte standpunkt til AI-klausuler i licenser fra LIBER, vi har fundet.

Andre organisationer

Jisc i Storbritannien har gennem sit National Centre for AI offentliggjort vejledning om at modstå begrænsende AI-klausuler i licenser, men siden gav en adgangsfejl, da vi forsøgte at læse den på kontroldatoen, så vi sammenfatter den ikke her. I USA offentliggjorde SPARC i marts 2024 en analyse af forlagenes sidefødder, der forbeholder AI-rettigheder, og anbefalede forbeholdsklausuler om fair use samt at lade den forhandlede licens gå forud for click-through-vilkår. Vi fandt ingen offentliggjorte modelklausuler om AI fra Bibsam (Sverige), UKB eller SURF (Nederlandene), Couperin (Frankrig) eller SPARC Europe på kontroldatoen. Konsortier deler ofte deres standpunkter kun med medlemmerne, så spørg jeres konsortium direkte.

9. Hvad universitetsbibliotekerne siger til brugerne

Bibliotekernes vejledning til brugerne er en god indikator for, hvad licenserne faktisk tillader, fordi bibliotekerne skriver den efter at have læst deres aftaler. Siderne nedenfor fra seks lande viser både den restriktive udgangsposition og den retning, udviklingen går i.

"Det är inte tillåtet att [...] använda upphovsrättsskyddade publikationer och annat material som inmatning i AI-verktyg." (Det er ikke tilladt at bruge ophavsretligt beskyttede publikationer og andet materiale som input til AI-værktøjer.)

"Het is niet toegestaan gelicentieerd materiaal te gebruiken in AI tools, bijvoorbeeld voor maken van een samenvatting." (Det er ikke tilladt at bruge licenseret materiale i AI-værktøjer, fx til at lave et resumé.)

"Please note, you are not allowed to upload copyrighted materials to an AI tool." (Bemærk, at du ikke må uploade ophavsretligt beskyttet materiale til et AI-værktøj.)

SDU tilføjer, at brugerne »free to upload patents and open access publications« (frit kan uploade patenter og open access-publikationer). Helsingfors advarer om, at et brud på brugsvilkårene kan føre til, at alle brugere mister retten til at bruge ressourcen.

"bulk uploading subscription-based content to third-party LLMs is not advisable." (Det kan ikke anbefales at masseuploade indhold fra abonnementer til tredjeparters store sprogmodeller.)

Queen's University Belfast påpeger også, at selv åbent licenseret indhold kan være et problem: Under en Creative Commons-licens, der begrænser kommerciel brug, »sharing this content with an AI could violate the terms, as many AI platforms operate commercially« (kan deling af indholdet med en AI overtræde vilkårene, da mange AI-platforme drives kommercielt). University of East Anglia minder medarbejderne om, at den britiske undtagelse for ikke-kommerciel tekst- og datamining i forskning »also trumps any publisher's contract restrictions« (også går forud for ethvert forlags aftalemæssige begrænsninger), hvor biblioteket allerede har et abonnement.

"The University endeavors to secure AI usage and training rights across all of our e-resource licenses." (Universitetet bestræber sig på at sikre rettigheder til brug af AI og træning i alle vores licenser til e-ressourcer.)

Berkeley tilføjer, at »licenses may not allow for use or training of their content with public versions of AI tools« (licenserne måske ikke tillader brug af eller træning på indholdet med offentlige versioner af AI-værktøjer), og beder brugerne kontakte biblioteket, før de bruger AI med en licenseret ressource. University of Waterloo (Canada) skriver: »Most library resources can't be shared with or uploaded to generative artificial intelligence (GenAI) tools« (de fleste biblioteksressourcer kan ikke deles med eller uploades til generative AI-værktøjer), og at brud »can result in loss of access for individual users or the entire campus« (kan føre til, at enkelte brugere eller hele campus mister adgangen). American University (USA) lader sin begrænsning gælde for »all AI tools, including AU-licensed platforms« (alle AI-værktøjer, også platforme, AU har licens til), men ikke for open access-materiale eller for AI-søgefunktioner, der er indbygget i bibliotekets databaser, fx JSTOR.

Åbo Universitets bibliotek (Finland) går mere detaljeret til værks og forklarer aftale for aftale, hvad FinELibs Elsevier- og Springer Compact-vilkår tillader, og henviser brugerne til de vilkår, der gælder for den enkelte ressource. Ifølge Åbo tillader Elsevier-aftalen AI-understøttede forkortelser, redigeringer og oversættelser til en autoriseret brugers personlige brug, på betingelserne for hosting.

Validemics analyse En generel vejledning om »ingen AI« er nem at kommunikere, men den går længere end mange licenser og nævner ikke forskningsundtagelsen i artikel 3. Et budskab i flere niveauer virker bedre: Tekst- og datamining i forskning er beskyttet af loven; upload til offentlige AI-værktøjer er ikke tilladt, medmindre licensen siger det; godkendte institutionelle AI-værktøjer kan være tilladt for bestemte ressourcer. Eksempler på, hvilke AI-værktøjer europæiske universiteter godkender, finder I i AI tools approved at European universities og Nordic university AI services (begge på engelsk).

10. Klausul, risiko og foreslået standpunkt

Brug tabellen, når I læser et udkast. De foreslåede standpunkter bygger på ICOLC-principperne og UC's formuleringer ovenfor sammenholdt med retstilstanden i EU; tilpas dem til jeres konsortiums mandat. Klausulerne gengives på engelsk, fordi de fleste licenser er skrevet på engelsk.

Vores tjekker til AI-klausuler i licenser markerer disse mønstre automatisk og foreslår, hvilket standpunkt fra tabellen der passer.

11. Tjekliste til forhandlingen

12. Privatliv i forlagenes AI-værktøjer

Forlagenes AI-assistenter licenseres som indhold, men fungerer som softwaretjenester. De behandler brugerkonti, spørgsmål, samtalehistorik og brugslogge, og de sender spørgsmålene videre til udbydere af store sprogmodeller. Det gør dem til et GDPR-spørgsmål og ikke kun et licensspørgsmål, og det er let at overse, fordi aftalen forhandles af biblioteket og ikke af IT-indkøb.

Hvad leverandørerne oplyser offentligt (kontrolleret 9. oktober 2026):

• Scopus AI (Elsevier). Elsevier oplyser, at OpenAI's ChatGPT, hostet på Microsoft Azure, er blandt de modeller, selskabet bruger, med en aftale om, at »no user queries will be stored or used to train or improve ChatGPT« (ingen brugerforespørgsler gemmes eller bruges til at træne eller forbedre ChatGPT). Produktsiden beskriver, at almindelig samtalehistorik gemmes, indtil kontrakten ophører, og midlertidige samtaler i op til 30 dage. Supportcentret råder: »Do not enter personal, confidential, or sensitive information into Scopus AI.« (Indtast ikke personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger i Scopus AI.) Vores faktaark om Scopus AI gennemgår detaljerne.
• Clarivate (forskningsassistenterne i Web of Science, ProQuest og Primo). Clarivates AI-politik siger: »Clarivate does not use your data to directly or indirectly train LLMs.« (Clarivate bruger ikke dine data til direkte eller indirekte at træne store sprogmodeller.) Vi fandt ikke modeludbyderen nævnt på den side.
• JSTOR's forskningsværktøj (ITHAKA). ITHAKA's markedsføringsmateriale fra 2024 siger: »Your prompts and content text are never used to further train models and are deleted after 30 days.« (Dine spørgsmål og indholdstekster bruges aldrig til yderligere træning af modeller og slettes efter 30 dage.) Ifølge JSTOR's supportdokumentation kan administratorer slå værktøjet til eller fra for alle brugere på en institution.

Spørgsmål, I bør stille, før I slår en AI-funktion fra et forlag til:

1. Er forlaget databehandler for universitetet eller dataansvarlig for brugeroplysningerne? Findes der en databehandleraftale, der dækker AI-funktionen?
2. Hvilke udbydere af AI-modeller modtager spørgsmålene, og i hvilke regioner? Står de på listen over underdatabehandlere?
3. Hvor længe gemmes spørgsmål, svar og samtalehistorik, og kan institutionen forkorte perioden?
4. Bruges spørgsmål eller brugsdata til at træne eller forbedre forlagets egne modeller og ikke kun tredjepartsmodellen?
5. Kan funktionen slås fra for den enkelte institution, og er den slået til eller fra som standard?
6. Er spørgsmålene knyttet til identificerbare brugere i brugsrapporter eller logge, der deles med institutionen?

Forskere kan skrive upublicerede hypoteser, udkast eller oplysninger om forsøgsdeltagere i disse værktøjer. Bibliotekets vejledning til brugerne bør sige, hvad man ikke må indtaste. Vores guide om biblioteksbrugeres privatliv efter GDPR dækker brugerdata i bibliotekets systemer mere bredt, og guiden til leverandørvurdering (på engelsk) forklarer hele gennemgangen.

13. En gennemgang trin for trin

1. Saml hele teksten. Skaf licensen, alle bilag og alle dokumenter, den inddrager ved henvisning, herunder brugsvilkår på hjemmesider og AI-politikker. Notér datoen for hvert dokument.
2. Lav en første gennemlæsning. Indsæt teksten i tjekkeren til AI-klausuler i licenser, eller søg efter ord som »artificial intelligence«, »machine learning«, »train«, »mining«, »automated«, »robot«, »third party« og »derivative«.
3. Skil aktiviteterne ad. Afgør for hver markeret klausul, om den vedrører mining til forskning (art. 3), generel mining (art. 4), upload til AI-værktøjer, træning af modeller eller forlagets egen AI-funktion. Brug tabellen i afsnit 6.
4. Tjek den gældende ret. Fastslå lovvalget og jeres nationale gennemførelse. Notér, om klausulen vil være uden retskraft efter den.
5. Sammenlign med jeres standpunkt. Brug klausultabellen og jeres konsortiums mandat. Mange konsortier har vedtaget eller tilsluttet sig ICOLC-principperne.
6. Vurdér AI-funktionen som en leverandør. Hvis platformen har en AI-assistent, så stil spørgsmålene om privatliv ovenfor, og inddrag databeskyttelsesrådgiveren (DPO). Vores DPA-tjekker (på engelsk) hjælper med databehandleraftalen.
7. Forhandl og dokumentér. Send konkrete ændringsforslag til ordlyden, ikke kun kommentarer. Notér, hvad der blev accepteret, hvad der blev afvist, og hvorfor.
8. Informér brugerne. Offentliggør AI-tilladelserne for hver ressource i katalog eller ERM, og opdatér den generelle vejledning, så den afspejler forskningsundtagelsen.
9. Overvåg. Brugsvilkår på hjemmesider, AI-politikker og lister over underdatabehandlere ændrer sig i licensperioden. Følg dem, og gennemgå dem ved fornyelsen. Vores værktøj til varsler om underdatabehandlere (på engelsk) kan hjælpe med siden om AI-udbyderne.

Hvis institutionen også har en generel AI-politik, så knyt licenstilladelserne til den, så brugerne møder én sammenhængende regel. Vores skabelon til AI-politik for universiteter (på engelsk) kan være et udgangspunkt.

Kilder

1. Direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked, artikel 2, 3, 4 og 7, betragtning 14 og 18, læst i EU-Tidendes tekst via publications.europa.eu (hentet 9. oktober 2026).
2. Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen), artikel 53 og betragtning 105 og 106 (hentet 9. oktober 2026).
3. Forordning (EU) 2026/1744 (digital omnibus om AI), artikel 1 (hentet 9. oktober 2026).
4. Europa-Kommissionen: The General-Purpose AI Code of Practice, kapitlet om ophavsret (hentet 9. oktober 2026).
5. Sverige: Lag (1960:729) om upphovsrätt, 15 a-15 c §§ (hentet 9. oktober 2026).
6. Nederlandene: Auteurswet, artikel 15n og 15o (hentet 9. oktober 2026).
7. Tyskland: UrhG § 44b, § 60d og § 60g (hentet 9. oktober 2026).
8. Finland: Tekijänoikeuslaki (404/1961), 13 b § (hentet 9. oktober 2026).
9. Danmark: Ophavsretsloven (LBK nr 1093 af 20/08/2023), §§ 11 b og 11 c (hentet 9. oktober 2026).
10. Storbritannien: Copyright, Designs and Patents Act 1988, section 29A (hentet 9. oktober 2026).
11. ICOLC Statement on AI in Licensing, 22. marts 2024 (hentet 9. oktober 2026).
12. LIBER endorses ICOLC Statement on AI in Licensing, 2025 (hentet 9. oktober 2026).
13. IReL endorses the ICOLC Statement on AI in Licensing, 16. maj 2024 (hentet 9. oktober 2026).
14. LIBER welcomes copyright improvements for libraries, 26. marts 2019 (hentet 9. oktober 2026).
15. University of California Office of Scholarly Communication: Fair use rights to conduct text and data mining and use artificial intelligence tools are essential for UC research and teaching, 12. marts 2024 (hentet 9. oktober 2026).
16. UC Berkeley Library: Conditions of use for electronic resources (hentet 9. oktober 2026).
17. Helsingfors Universitets bibliotek: Villkor för användning av e-resurser (hentet 9. oktober 2026).
18. Åbo Universitet (University of Turku): Electronic resources and use of artificial intelligence tools, 23. april 2024 (hentet 9. oktober 2026).
19. Radboud Universiteit: Gebruiksvoorwaarden digitale bibliotheek (hentet 9. oktober 2026).
20. Syddansk Universitetsbibliotek: Copyright (guide for naturvidenskab og teknik) (hentet 9. oktober 2026).
21. Queen's University Belfast Library: Uploading to LLMs (hentet 9. oktober 2026).
22. University of East Anglia Library: Using library online resources (hentet 9. oktober 2026).
23. University of Waterloo Library: Use of library resources with AI (hentet 9. oktober 2026).
24. American University Library: May I upload library electronic resources into an AI tool or LLM? (hentet 9. oktober 2026).
25. Elsevier website terms and conditions, revideret 12. marts 2026, og Elsevier TDMRep licence (hentet 9. oktober 2026).
26. Wiley Online Library: fil med TDM-forbehold og sidefoden på wiley.com (hentet 9. oktober 2026).
27. Springer Nature: TDM reservation policy (hentet 9. oktober 2026).
28. Sage: TDM and AI policy (hentet 9. oktober 2026).
29. Taylor & Francis: Text and data mining policy (hentet 9. oktober 2026).
30. Elsevier: Scopus AI og supportartikel om Scopus AI (hentet 9. oktober 2026).
31. Clarivate: AI Policy (academia) (hentet 9. oktober 2026).
32. ITHAKA: informationsark om JSTOR's forskningsværktøj (2024) og JSTOR-support: styring af institutionens adgang til AI-forskningsværktøjet (hentet 9. oktober 2026).
33. Authors Alliance (Samberg og Hansen): Restricting innovation: how publisher contracts undermine scholarly AI research, 6. december 2024 (hentet 9. oktober 2026).
34. Kluwer Copyright Blog (Teresa Nobre): Unfair licensing practices: the library experience, 15. maj 2025 (hentet 9. oktober 2026).
35. SPARC (Kyle Courtney): All TDM and AI rights reserved?, 28. marts 2024 (hentet 9. oktober 2026).

Om denne side

Kilderne er kontrolleret den 9. oktober 2026. Vi læste DSM-direktivet, AI-forordningen og AI-omnibussen i de udgaver af EU-Tidende, som EU's Publikationskontor har offentliggjort, de nationale love på officielle myndighedssider og de biblioteks-, konsortie- og forlagssider, der er nævnt ovenfor. Citater fra EU-retten gengives efter de officielle danske sprogversioner. Citater på andre sprog end dansk efterfølges af vores egen danske oversættelse. Vi kunne ikke læse den franske gennemførelse på Légifrance eller Jiscs vejledning om AI-klausuler på kontroldatoen, så vi beskriver dem ikke. Hvor vi giver vores egen fortolkning, er den markeret som Validemics analyse. Siden er generel information, ikke juridisk rådgivning, og den beskriver ikke vilkårene i nogen fortrolig licens. Hvis du finder en fejl, eller hvis jeres konsortium har offentliggjort principper for AI i licenser, som vi bør tage med, så kontakt os, så retter vi det.